Abel Tasman National Park og Pu pu Spring

Dagen i dag d. 1. maj startede med en koeretur til Abel Tasman NP, som boed paa smuk natur (ligesom overalt i NZ), korte og lange gaature, og vigtigst af alt GODT VEJR! Det har efter en uge med regn vaeret straalende solskin fra en naesten skyfri himmel. Der er dog stadig ret koldt, men det er fremskridt med minus regn. Vi gik en tur i nationalparken og noed vejret, smukt sted, mindede lidt om et sted ude i moesgaard strand ved Aarhus eller ved Guldborgsund paa Lolland... Ikke saa meget at fortaelle derfra, udover at jeg slog min storetaa gevaldigt paa en sten, saa Tina maatte frem med foerstehjaelpskassen med plaster og det hele. Vi koerte derefter til Pu pu spring, givetvis den kilde i verden, der inderholder det reneste og klareste vand med en sigtbarhed paa 62 meter. Selvfoelig strengt forbudt at komme i kontakt med vandet, men vi fik os en hyggelig, ret idyllisk, vil jeg sige, tur rundt om og paa kryds og tvaers af kilden. Efter at vaere koert halvejs til Golden Bay (nordvestligste sted paa sydoeen), besluttede vi os for at vende om og noejes med udsigtspunktet ud over bugten. Der er en meget speciel sandodde derude, som skulle vaere verdens laengste, men paa vejen derud, laeste vi i bogen, at man kun kunne komme derud med firehjulstraekker, hvilket vi med ikke engang god vilje, kan kategorisere autocamperen ind under. Desvaerre. Paa vejen tilbage og mod byen Nelson, koerte vi forbi adskillige frugtplantager med den ene frugt efter hinanden; aebler, paerer, vindruer m.m. Vi befinder os nu i Nelson, som vi overnatter i i nat og ser imorgen, hvorefter vi koerer til et sted kaldet Marlborough sound.